Den 19 aug. 26 starter vi op med Klikker C-holdet.
Hvis du brænder for at komme videre i din træning med din hund efter klikkermetoden, er dette hold måske noget for dig.
Vi er Susanne og Kirsten, begge ejere af to goldens, og begge vilde med at træne og at nørde. Vi ønsker at dele vores begejstring med jer, som har fået smag for at komme videre med jeres hunde.
Vi skal arbejde med delmomenter, grundfærdigheder, præcision, shaping og færdige øvelser, når vi har det basale på plads.
Vi forventer engagement og at I træner med jeres hund imellem vores fælles onsdage, samt at I og jeres hunde udvikler jer.
Det er også vigtigt, at I er gode træningsmakkere, når vi arbejder i mindre hold.
Vi vil forsøge at hjælpe jer videre, så godt vi formår.
De bedste hilsner Susanne og Kirsten