Hvalpehold og Unghundehold

  • Hvalpehold er for dig der lige har fået hund i alderen 8 uger t.o.m 5 md.

Hvalpehold løber typisk over 12 uger. Holdet giver dig en god baggrund for at kunne opdrage og komme i kontakt med din hund. På dette hold arbejdes der med grundlæggende færdigheder som fx kontakt, hjemkald, "gå pænt" og den gode relation mellem hund og fører etableres.

Indlæring kan ske med og uden klikker - se under det enkelte holds beskrivelse. 

  • Unghundehold er for dig der endnu ikke har gået til træning med din unge hund i alderen 6 md t.o.m 12 md.

Unghundehold løber ligeledes typisk i 12 uger. Også på dette hold arbejdes der med grundlæggende færdigheder som fx kontakt, hjemkald, "gå pænt" og den gode relation mellem hund og fører etableres.

Også her kan indlæring kan ske med og uden klikker - se under det enkelte holds beskrivelse.


Hvalpe og Unghundehold startes løbende op, se under Nyheder om vi har opstart af hold.

Der er 6-12 pladser på et hold afhængig af om der er 1 eller 2 trænere. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet.

Prisen er 1.200 kr. 

Husk at klubben drives af frivillige trænere, så det er ikke 100% sikkert at klubben kan tilbyde hold, men vi vil gøre vores bedste for at finde et tilbud, der passer til dig og din hund.  

Al tilmelding og betaling skal ske under Tilmelding.

Hvis du ønsker at høre mere om hvalpe og unghundetræning eller få yderligere information om kommende hold, så skriv til: tilmelding@dch-kalovig.dk. Skriv venligst telefonnummer, dit og hundens navn samt hundens alder og race i mailen. Husk at tjekke dit SPAM-filter for mails.

Velkommen i DcH Kaløvig! 

Når du starter med din hvalp eller unghund, skal du medbringe flg. til hver træning:
  • Lang snor til hunden.
  • Legetøj, f.eks. bold med snor i, noget hunden er glad for. 
  • Godbidder, masser af godbidder. De skal være "bløde" f.eks. frikadeller/skinke skåret i små tern. Vi sælger nogle gode nogle i klubben, hvis du mangler.
  • Mht. legetøj og "guffer", så tal med træneren om hvad der passer lige til din hund.
  • Tøj tilpasset vejret.
Der trænes 1,5 time hver gang - og der vil være kaffe efter træningen. Måske I på holdet finder på en lille kageordning...

DcH Kage.jpeg

Læs vores "Velkommen i klubben" information til nye medlemmer. 

BEMÆRK: Husk at melde afbud til din instruktør, hvis du bliver forhindret i at komme til træning.

Hvis du udebliver fra træningen uden at melde afbud 3 gange, risikerer du at miste din plads på holdet.
Vi har typisk flere på venteliste, og instruktørerne har brug for at vide hvor mange der kommer til dagens træning af hensyn til planlægning.

Nyheder

Sponsorer