Foredrag i DCH Kaløvig d. 4. Juni fra kl. 19-21
Cecilia Nisted kommer med ny inspiration og input til at få det bedst mulige ud af hundetræning.
Foredraget hjælper dig på vej til at kunne tilrettelægge din egen hundetræning – både af tricks og hverdagsfærdigheder – og gør dig i stand til bedre at forstå, hvorfor din hund gør, som den gør.
Hvordan lærer hunden?
Hvordan bruger vi den viden til at tilrettelægge og udføre indlæring af ny adfærd eller ændring af “dårlige” vaner?
Foredraget svarer på disse spørgsmål ved at:
– Gennemgå indlæringsprincipperne klassisk- og operant betingning
– Give en introduktion til begrebet shaping og tilhørende indlæringsmetoder (lokning, fri- og guidet shaping).
Tilgangen til emnerne er teoretisk og lidt nørdet, men undervejs vil der være mange eksempler fra den praktiske træning og omgang med hunden.
Foredraget henvender sig både til “nybegynderen”, der gerne vil have en god forståelse for, hvordan hunden lærer, og hvordan man træner mest effektivt (selvfølgelig belønningsbaseret), samt til den mere “erfarne”, der vil have helt tjek på eller opfrisket indlærings- og shaping begreberne.
Foredrag koster 50 kr.
Tilmelding er bindende.
Kaffe /te er med i prisen, der kan købes kage og sodavand.